Edvard Grieg og Damerne som gik paa Bal

Grieg var dirigent i 1880-82 Fremmøtedisiplin er viktig.
Edvard Grieg var kor- og orkesterdirigent i perioden 1880-82, og mange har vel hørt om hans reaksjon da flere av korets damer uteble fra generalprøve til fordel for et ball.
Dette er hele historien slik Olav Mosby forteller den i “Musikselskabet Harmonien 1765 – 1945”, og vi tar den med her fordi den sier noe om vilken posisjon koret hadde “på byen” i 1880-årene.
Mange vil nok nikke gjenkjennende til en del av av problemstillingene – noen av dem er like aktuelle i dag som i 1880, selv om vi kanskje ikke kan regne med samme avisoppslag og oppmerksomhet på byen når noen damer uteblir fra prøvene…

Da damene gikk på ball i stedet for generalprøve

Desember 1880 Grieg holdt nå på med å innstudere koret til neste konsert. Det var Händels »Anthems« og Gades »Agnete og Havfruerne« man arbeidet med. Den 7. desember var det generalprøve i Arbeiderforeningens festsal. Hvorledes den forløp er ikke på det rene, men 9 av korets damer savnedes. Det viste seg at det samme aften var et offentlig ball og at damene da ganske enkelt hadde sløyfet generalprøven og i steden gått på dette ballet.Grieg ble rasende og det ble holdt et direksjonsmøte neste dag hos læge Alfred Martens. Dirigenten forklarte saken og opplyste om at han til de damer og herrer som hadde forsømt prøven hadde sendt følgende skrivelse:

»Da det er uforenlig med Harmonien’s Formaal at Medlemmer af Koret, der endog med Navns Underskrift har forpligtet sig som saadanne, paa Grund af et Bal forsømmer Generalprøven, og som Følge deraf Koncert, beklager jeg at maatte renoncere paa Deres fremtidige Medvirkning, saalænge jeg har den ære at vareta Selskabets kunstneriske Interesser.«

Styret drøftet saken, og flertallet fant at det måtte ligge i dirigentens hånd som sådan å treffe de forføyninger innen koret som han fant nødvendig og forsvarlig for å oppnå selskapets musikalske formål, men at man ikke ville uttale seg nærmere om nødvendigheten av den foranstaltning som var truffet. Edvard Grieg uttalte at ansvaret utelukkende hvilte på ham. Konserten fant så sted torsdag 9. desember. Programmet var:

  1. Schuberts symfoni VIl C-dur
  2. Gades »Agnethe og Havfruerne« for solo (Nina Grieg), kor og orkester
  3. Beethovens violinkonsert (1. sats) med orkester (Aug. Fries) og Händels »Anthems« for soli, kor og orkester

I »Bergensposten« står: »Koncerten mere end indfridde de rige Løfter som allerede den første Koncert havde givet. Solopartiet ud førtes af fru Nina Grieg som gjennem sit varme og poetisk beaandede Foredrag saa vel forstod at tolke denne fine og af egte Romantik duftende Tonedigtning, der ogsaa gjennem Koret og Orkestret kom til sin Ret.« Om Händels »Anthems« (komponert 1727 til Georg II’s kroning i London): »Koret er fortrinlig sammensunget og der var skapt et Samarbeide mellem dette og Orkestret der tillod den pragtfulde Komposition at øve hele sin imponerende Virkning.«
Anmelderen i »Bergens Tidende« noterer at enkelte deler av sopranpartiene syntes å ligge noe høyt for de krefter koret rådet over.

Dermed skulle en tro at alt var i skjønneste orden. Men det viste seg langt fra å være tilfelle. Edvard Grieg ble bombardert med anonyme skrivelser der han ble skjelt ut for å være en tyrann som la seg opp i direksjonens domene. Det manglet heller ikke på grovere og rent ut pøbelaktige beskyldninger. Og i »Bergens Tidende« kom det 11. desember en artikkel med overskriften: »At Kunst og Konduite ikke altid optræder forenede synes følgende Episode at konstatere.«
Inseratet begynner med:

»Et offentlig Bal var arrangert, og først senere erfarer Harmonien’s Medlemmer at Generalprøven i Harmonien ogsaa skulde finde Sted paa samme Aften. Flere Damer i Koret havde allerede tegnet sig og bestilt deres Baltoiletter. At de unge Damer med Liv og Lyst glædet sig til Ballet, hvem vil fortænke dem i det? Og at de saaledes ikke kunde assistere ved Generalprøven var en Selvfølge.«

Innsenderen som undertegner seg »I« spør: »Hvorfra tager Hr. Grieg sig Ret og Magt til stante pede at emanere og udsende nye Lover til Medlemmerne, og kan han uden videre ignerere at der er en Direktion?« Artikkelen slutter med: »Hvor høit vi end sætter Hr. Grieg som Kunstner maa vi dog ligefuldt beklage at hans Iver for Musikken lader ham forglemme de Hensyn som er gjældende og bestemmende for de dannede Kredser af Samfundet.« Episoden ble det alminnelige samtaleemne i hele byen, og det falt visstnok mann og mann imellom hårde ord om Griegs despotisme. Men det var også mange som forsvarte ham. Således kom det i »Bergens Tidende« 13. desember et innlegg »Fra mange av Hr. Griegs taknemmelige Tilhørere« der det protestertes på det sterkeste mot dem som offentlig og underhånden klandret dirigenten fordi han gjorde sin plikt. »Dersom Hr. Grieg denne Gang hadde sluppet Tøilerne, hvad kunde saa Følgerne ved næste Generalprøve været?« Den 14. desember fant Harmoniens styre det nødvendig å komme sammen til møte igjen. Alfred Martens fremsatte forslag om at det ble tilstillet Edvard Grieg følgende skrivelse: »Ihvorvel Direktionen anerkjender Deres Ret til, ifølge den Myndighed, som ved Saisonens Begyndelse er lagt i Deres Hænder, at foretage paa egen Haand enhver Forholdsregel som af Dem ansees tjenlig og fornøden til et frugtbringende Samarbeide med Koret, og saaledes som Dem bekjendt har godkjendt den ligeoverfor enkelte af Korets Medlemmer foretagne Negtelse af fremtidig Medvirken, skal den dog udtale sin Formening at den anser det ønskelig og hensigtsmæssig i Sager af saadan Betydning paa Forhaand at blive sat i Kundskab om Deres Hensigt, for at de ogsaa kunde blive Gjenstand for Direktionens Overveielse.« Herrene Johan Martens, Herman Nicolaysen og Emil Jessen tiltrådte dette forslag. Karl Bergh gikk ikke med på det og tilføyet et dissenterende votum. Dette gikk ut på at han fant det inkonsekvent og for sent å sende noen henvendelse til dirigenten, at skrivelsen kunne fortolkes som et mistillitsvotum til ham og at den inneholdt en innskrenkning i den dirigenten overdradde myndighet. Bergh fremla et utkast til en artikkel som han mente direksjonen burde la innrykke i »Bergens Tidende«. Utkastet pekte på at det ikke hadde vært noen rapport mellom direksjonen og korets medlemmer, at Grieg hadde innbudt dem og underhandlet med dem fra sesongens begynnelse og at derfor direksjonen ikke kunne blande seg opp i Griegs aksjon som var i det hele selskaps interesse. De øvrige styremedlemmer stemte imidlertid mot enhver avisbesvarelse fra direksjonens side, og det ble pålagt Alfred Martens å meddele Edvard Grieg den fattede beslutning og skrivelse. Det kom fremdeles en del avisartikler om denne saken. Etterhånden døde imidlertid selvsagt det hele bort. Resultatet av affæren var at fremmøtet til fremtidige korprøver ble utmerket og prestasjonene meget gode. Man gjorde ikke »streik« mer. Tvert imot, man ga med glede avkall på et ball for å kunne synge under mesterens taktstokk. »Choret som tidligere havde været Harmonien’s svake Side, blev nu det som man hørte med størst Fornøielse,« sier en kritiker. I »Bergensposten« 15. desember 1880 står det: »For dem av Harmonien’s Medlemmer som har overværet Selskabets Koncerter i indeværende Saison, vil det have været paafallende hvilken Enhed og samlet Magt der har været over saavel Orkestrets som Korets Præstationer. Vi har maattet indrømme at Udførelsen har staaet saa høit over de to foregaaende Aars, at man ikke skulde tro at Værkernes Opførelse foregik i samme By. Grunden hertil er først og fremst den at Harmonien’s Kor i Aar har været saa heldig at erholde en Dirigent som med Energi og Kraft har samlet al Selskabets Virksomhed om Musikken og søgt at bringe denne op til Kunstens Fuldkommenhed hvilket jo skulde være Selskabets egentlige Formaal.«

(Fra Olav Mosby: “Musikselskabet Harmonien 1765 – 1945”)