Grieg holdt nå på med å innstudere koret til
neste konsert. Det var Händels »Anthems« og Gades
»Agnete og Havfruerne« man arbeidet med. Den 7. desember
var det generalprøve i Arbeiderforeningens festsal. Hvorledes
den forløp er ikke på det rene, men 9 av korets damer
savnedes. Det viste seg at det samme aften var et offentlig ball
og at damene da ganske enkelt hadde sløyfet generalprøven
og i steden gått på dette ballet.
Grieg ble rasende og det ble holdt et direksjonsmøte neste dag
hos læge Alfred Martens. Dirigenten forklarte saken og opplyste
om at han til de damer og herrer som hadde forsømt prøven
hadde sendt følgende skrivelse:
»Da det er uforenlig med Harmonien's
Formaal at Medlemmer af Koret, der endog med Navns Underskrift har
forpligtet sig som saadanne, paa Grund af et Bal forsømmer
Generalprøven, og som Følge deraf Koncert, beklager
jeg at maatte renoncere paa Deres fremtidige Medvirkning, saalænge
jeg har den ære at vareta Selskabets kunstneriske Interesser.«
Styret drøftet saken, og flertallet fant at det måtte
ligge i dirigentens hånd som sådan å treffe de forføyninger
innen koret som han fant nødvendig og forsvarlig for å
oppnå selskapets musikalske formål, men at man ikke ville
uttale seg nærmere om nødvendigheten av den foranstaltning
som var truffet. Edvard Grieg uttalte at ansvaret utelukkende hvilte
på ham.
Konserten fant så sted torsdag 9. desember. Programmet var:
Dermed skulle en tro at alt var i skjønneste orden. Men det
viste seg langt fra å være tilfelle. Edvard Grieg ble bombardert
med anonyme skrivelser der han ble skjelt ut for å være
en tyrann som la seg opp i direksjonens domene. Det manglet heller ikke
på grovere og rent ut pøbelaktige beskyldninger. Og i »Bergens
Tidende« kom det 11. desember en artikkel med overskriften: »At
Kunst og Konduite ikke altid optræder forenede synes følgende
Episode at konstatere.«
Inseratet begynner med:
»Et offentlig Bal var arrangert, og først
senere erfarer Harmonien's Medlemmer at Generalprøven i Harmonien
ogsaa skulde finde Sted paa samme Aften. Flere Damer i Koret havde allerede
tegnet sig og bestilt deres Baltoiletter. At de unge Damer med Liv og
Lyst glædet sig til Ballet, hvem vil fortænke dem i det?
Og at de saaledes ikke kunde assistere ved Generalprøven var
en Selvfølge.«
Innsenderen som undertegner seg »I« spør:
»Hvorfra tager Hr. Grieg sig Ret og Magt til
stante pede at emanere og udsende nye Lover til Medlemmerne, og kan
han uden videre ignerere at der er en Direktion?«
Artikkelen slutter med:
»Hvor høit vi end sætter Hr. Grieg
som Kunstner maa vi dog ligefuldt beklage at hans Iver for Musikken
lader ham forglemme de Hensyn som er gjældende og bestemmende
for de dannede Kredser af Samfundet.«
Episoden ble det alminnelige samtaleemne i hele byen, og det falt visstnok
mann og mann imellom hårde ord om Griegs despotisme. Men det var
også mange som forsvarte ham. Således kom det i »Bergens
Tidende« 13. desember et innlegg »Fra mange av Hr. Griegs
taknemmelige Tilhørere« der det protestertes på det
sterkeste mot dem som offentlig og underhånden klandret dirigenten
fordi han gjorde sin plikt. »Dersom Hr. Grieg
denne Gang hadde sluppet Tøilerne, hvad kunde saa Følgerne
ved næste Generalprøve været?«
Den 14. desember fant Harmonien's styre det nødvendig å
komme sammen til møte igjen. Alfred Martens fremsatte forslag
om at det ble tilstillet Edvard Grieg følgende skrivelse:
»Ihvorvel Direktionen anerkjender Deres Ret til,
ifølge den Myndighed, som ved Saisonens Begyndelse er lagt i
Deres Hænder, at foretage paa egen Haand enhver Forholdsregel
som af Dem ansees tjenlig og fornøden til et frugtbringende Samarbeide
med Koret, og saaledes som Dem bekjendt har godkjendt den ligeoverfor
enkelte af Korets Medlemmer foretagne Negtelse af fremtidig Medvirken,
skal den dog udtale sin Formening at den anser det ønskelig og
hensigtsmæssig i Sager af saadan Betydning
paa Forhaand at blive sat i Kundskab om Deres Hensigt, for at de ogsaa
kunde blive Gjenstand for Direktionens Overveielse.«
Herrene Johan Martens, Herman Nicolaysen og Emil Jessen tiltrådte
dette forslag. Karl Bergh gikk ikke med på det og tilføyet
et dissenterende votum. Dette gikk ut på at han fant det inkonsekvent
og for sent å sende noen henvendelse til dirigenten, at skrivelsen
kunne fortolkes som et mistillitsvotum til ham og at den inneholdt en
innskrenkning i den dirigenten overdradde myndighet.
Bergh fremla et utkast til en artikkel som han mente direksjonen burde
la innrykke i »Bergens Tidende«. Utkastet pekte på
at det ikke hadde vært noen rapport mellom direksjonen og korets
medlemmer, at Grieg hadde innbudt dem og underhandlet med dem fra sesongens
begynnelse og at derfor direksjonen ikke kunne blande seg opp i Griegs
aksjon som var i det hele selskaps interesse.
De øvrige styremedlemmer stemte imidlertid mot enhver avisbesvarelse
fra direksjonens side, og det ble pålagt Alfred Martens å
meddele Edvard Grieg den fattede beslutning og skrivelse.
Det kom fremdeles en del avisartikler om denne saken. Etterhånden
døde imidlertid selvsagt det hele bort. Resultatet av affæren
var at fremmøtet til fremtidige korprøver ble utmerket
og prestasjonene meget gode. Man gjorde ikke »streik« mer.
Tvert imot, man ga med glede avkall på et ball for å kunne
synge under mesterens taktstokk.
»Choret som tidligere havde været Harmonien's
svake Side, blev nu det som man hørte med størst Fornøielse,«
sier en kritiker.
I »Bergensposten« 15. desember 1880 står det:
»For dem av Harmonien's Medlemmer som har overværet
Selskabets Koncerter i indeværende Saison, vil det have været
paafallende hvilken Enhed og samlet Magt der har været over saavel
Orkestrets som Korets Præstationer.
Vi har maattet indrømme at Udførelsen har staaet saa høit
over de to foregaaende Aars, at man ikke skulde tro at Værkernes
Opførelse foregik i samme By. Grunden hertil er først
og fremst den at Harmonien's Kor i Aar har været saa heldig at
erholde en Dirigent som med Energi og Kraft har samlet al Selskabets
Virksomhed om Musikken og søgt at bringe denne op til Kunstens
Fuldkommenhed hvilket jo skulde være Selskabets egentlige Formaal.«
